Velkommen til
Galleri-Nyland.
Jeg hedder Nete Lassen, er født og opvokset på Frederiksberg.
I "Lassens" kælder, har jeg mit lille Galleri og værksted, hvor jeg
både maler, fuser og slumper. ( glas )
Jeg maler kun med oliefarver, er autodidakt, og er ikke begrænset
af en bestemt kunstart eller stil.
Efterhånden som billedprocessen skrider frem, "bestemmer" farverne
og lærredet det færdige resultat.
Formålet med billederne er, at dem der ser, bliver glade og glemmer
hverdagens trummerum, bare et øjeblik.
Jeg er meget betaget af børns tegninger, deres "skæve " skikkelser og
historier fortalt i krusseduller og krummelurer, som det kan ses i nogle
af mine billeder.
Hvor henter jeg inspiration? musik, en
stemning og selvfølgelig andre
kunstneres værker, der findes mange fantastiske kunstnere.
Fusing og Slumping.
Efter 2 sæsoner hos Mette Ærsø, i hendes glasverden, er jeg blevet
bidt af en gal glasovn, eller har fået en splint i øjet!
En spændende procces, næsten som at male, dog afsløres resultatet
først når ovnen åbnes.
Så da muligheden bød sig, måtte jeg have min egen ovn.
Værkstedet er nu, både Galleri og "bageri".
Følgende en meget kort beskrivelse af
fremgangsmåden :
Glas i 2 lag, smeltes sammen i glasovn ( fusing ), det fusede glas lægges
på en form og smelter i form ( slumping )
Tagfusing, en blanding af de 2 foregående processer, glasset smeltes, men
har struktur.
Bestillinger modtages gerne, både på malerier og glas.
Jeg kontaktes via mail eller telefon, med henblik på størrelser og pris.
Jeg ønsker alle der kigger forbi, rigtig god fornøjelse.
Med venlig hilsen Nete Lassen.